Vi er glade for at kunne byde Jonas Jeppesen velkommen i GO:WORK-teamet. Jonas er vores nye praktikant, som det næste semester får lov at prøve kræfter med opgaver som rekruttering, HR administration, booking, employer branding og meget mere. Jonas flyttede fra Korsør til Odense i 2012 for at studere. Han læser Negot på Syddansk Universitet til hverdag, og som en del af denne uddannelse, skal han nu ud og prøve sine evner af i praksis. I sin fritid læser han typisk, samt spiller fodbold og hygger med sin kæreste, og er ude af stand til at tælle hvor mange gange han har set sin yndlingsfilm, Blinkende Lygter. Derudover er han i gang med at starte sit eget firme op, som tilbyder HR løsninger til forskellige virksomheder, og han drømmer om en dag at kunne leve af det. Tag godt imod Jonas 🙂