Står du og mangler et job, og kan du lide at være fysisk i gang og er god til at arbejde effektivt og detaljeorienteret? Så er du måske den medarbejder vi står og mangler. GO:WORK søger på vegne af vores kunde en lagermedarbejder, evt. en studentermedhjælper, til et lager i Kolding.

Jobbet

Som medarbejder hos vores kunde kommer du til at plukke og pakke varer på et lager, lave forefaldende lagerarbejde, og diverse små opgaver der hører sig til på et lager. Virksomheden ligger i Kolding, og er et sted, hvor der er gang i den og en masse unge mennesker, så du vil blive en del af et ungt og dynamisk miljø.

Din profil

Du er engageret i dine opgaver, effektiv og overholder deadlines. Det er vigtigt, at du er stabil, og at du sætter en ære i at møde til tiden og være en god kollega. Du er grundig og selvstændig i din tilgang til arbejdet, og kan lide en struktureret arbejdsdag. Ydermere er du omhyggelig og lægger stor vægt på at udføre dit arbejde med fokus på høj kvalitet.
Jobbet kræver ingen tidligere erfaring.

Arbejdstid

Der er tale om et vikariat med opstart hurtigst muligt, som løber i januar og februar, med mulighed for forlængelse. Arbejdstiderne er mandag-fredag kl. 7.15-15.00, ca. 15-25 timer i ugen.

Løn: 110kr./t.

Ansøgning

Jobbet søges via GO:WORK’s JOBPORTAL. Hvis du har spørgsmål angående jobbet er du velkommen til at kontakte os på tlf.: 66 10 65 00, imellem kl. 10.00-15.00.

Om os

GO:WORK kan tilbyde midlertidige og permanente stillinger inden for en række forskellige fagområder. Hos GO:WORK sætter vi den personlige oplevelse i første række, og det er vigtigt for os, at vores vikarer og kunder oplever et godt samarbejde og match. Vi arbejder fokuseret på, at der til enhver tid udvælges de absolut bedst egnede kandidater til de respektive jobs – kandidater med den rette holdning.

Læs mere på: www.go-work.dk eller https://www.facebook.com/GoWork-1038258832854234/?fref=ts

JOBBET SKAL SØGES VIA GO:WORKs JOBPORTAL. KLIK PÅ ‘ANSØG HER’ LINKET HERUNDER:

ansoeg2_border_2